&noscript=1 />

FAQ - Biopejse

Generelt om biopejse

Hvad er en biopejs fra RAIS?

En biopejs fra RAIS er en moderne pejs til indendørs brug, der anvender bioethanol som brændstof. Den er designet til at skabe en levende og stemningsfuld flammeoplevelse – med høj brugervenlighed og sikker, kontrolleret drift.

Er en biopejs en varmekilde?

RAIS biopejse afgiver varme og bidrager til komforten i rummet, men de er udviklet til dekorativ brug og er ikke beregnet som primær varmekilde.

Er biopejse fra RAIS sikre?

Ja. RAIS biopejse er udstyret med avancerede sikkerhedssystemer, der overvåger temperatur, drift og brændstofniveau. Pejsene har desuden en integreret CO₂-sensor, som automatisk slukker pejsen, hvis CO₂-niveauet i rummet bliver for højt, for at sikre et trygt indeklima.

Bliver biopejsen varm?

Ja. Under drift kan dele af pejsen opnå høje temperaturer, herunder glasflader og topplade. Undgå berøring under og umiddelbart efter brug. Børn og kæledyr skal holdes på sikker afstand, og RAIS anbefaler at anvende en godkendt børnesikring, når pejsen er i drift.

Kræver en biopejs ventilation?

Ja. Biopejse forbruger ilt og afgiver CO₂ og vanddamp. Derfor skal rummet have tilstrækkelig ventilation for sikker drift. Se installations- og brugermanualen for yderligere information og specifikke krav.

Hvor stort skal rummet være?

Der er krav til minimum rumstørrelse på 45 m³ samt et passende luftskifte for at sikre sikker drift. Se installations- og brugermanualen for alle konkrete krav og specifikationer.

Må jeg lade biopejsen være tændt uden opsyn?

RAIS anbefaler ikke at lade biopejsen være uden opsyn under drift.

Brændstof og brug

Hvilket brændstof må jeg bruge?

Der må kun anvendes bioethanol med en renhed på 96,5–97,5 % for at sikre korrekt og sikker drift.

Må jeg tilsætte duft eller andre væsker?

Nej. RAIS anbefaler udelukkende brug af ren bioethanol uden tilsætningsstoffer. Andre produkter kan være farlige og annullerer garantien.

Hvordan tænder jeg biopejsen?

Pejsen startes via det integrerede betjeningspanel. Når opstarten er igangsat, kan du nemt styre flammen via fjernbetjening eller app. Systemet håndterer automatisk forvarmning af bioethanolen og sikrer en stabil og kontrolleret opstart.

Hvor lang tid tager opstart?

En typisk opstart tager cirka 4–5 minutter, hvorefter flammen er stabil.

Kan jeg justere flammen?

Ja. Flammen kan justeres i flere niveauer eller sættes i ECO-tilstand, som optimerer forbrug og varme.

Hvordan fylder jeg bioethanol på?

RAIS biopejse fyldes via den medfølgende automatiske pumpe, som sikrer korrekt og sikker påfyldning. Påfyldning kan kun ske, når pejsen er afkølet.

Må jeg fylde bioethanol på, mens pejsen er i brug?

Nej. Bioethanol må aldrig påfyldes, mens pejsen er i drift eller varm. Pejsen skal altid være slukket og helt afkølet før påfyldning. Systemet er desuden udstyret med en sikkerhedsfunktion, der forhindrer påfyldning, hvis temperaturen ikke er inden for et sikkert niveau.

Hvor længe brænder en biopejs?

Brændetiden afhænger af flammeniveau og brug. Med et gennemsnitligt forbrug på ca. 0,5 liter bioethanol i timen ved trin 5, kan en RAIS biopejs typisk brænde op til 16 timer mellem påfyldninger. Ved brug i ECO-tilstand optimeres forbruget og giver en længere brændetid.

Lugter en biopejs?

Ja. En biopejs kan afgive en let, sprittet duft fra bioethanolen under brug. Oplevelsen varierer afhængigt af rummets størrelse, ventilation og den anvendte bioethanol.

Hvad udleder en biopejs?

En biopejs afgiver primært vanddamp og CO₂. Derfor er korrekt ventilation vigtig for et sundt indeklima.

Teknologi og sikkerhed

Hvordan fungerer det automatiske brændersystem?

RAIS biopejse er udstyret med et integreret automatisk brændersystem, der styrer tilførsel og forbrænding af bioethanol. Systemet overvåger løbende drift, temperatur og sikkerhed for at sikre en stabil og kontrolleret flamme.

Hvad sker der, hvis CO₂-niveauet i rummet bliver for højt?

RAIS biopejse overvåger løbende CO₂-niveauet og slukker automatisk ved forhøjede værdier (5000 ppm) for at sikre et sundt og sikkert indeklima.

Hvad sker der, hvis der opstår strømsvigt?

Ved strømsvigt vil pejsen automatisk gå i en kontrolleret nedlukning, hvor flammen gradvist aftager.

Vedligeholdelse

Kræver en biopejs meget vedligeholdelse?

Nej. RAIS biopejse kræver minimal vedligeholdelse, da der ikke dannes sod eller aske.

Hvordan rengør jeg pejsen?

Pejsen skal altid være helt afkølet før rengøring. Ydersiden aftørres med en blød klud og egnede, milde rengøringsmidler – eksempelvis lunkent sæbevand. Undgå altid syreholdige, ætsende eller slibende rengøringsmidler, da disse kan beskadige overfladerne.

Glasset kan rengøres med en Schott tørsvamp eller en vinduesrens, der er egnet til pejse. Ved brug af rengøringsmidler anbefales det at eftertørre med rent vand for at undgå rester, der kan brænde fast ved næste opvarmning.

Skal pejsen serviceres?

Nej, men RAIS anbefaler regelmæssig kontrol af pejsens komponenter for at sikre optimal funktion og lang levetid.

Godkendelser og installation

Er RAIS biopejse godkendt?

Ja. RAIS biopejse er testet og godkendt i henhold til gældende standarder, herunder EN 16647, og er desuden EMC-testet ved TÜV SÜD.

Hvor må jeg installere biopejsen?

RAIS biopejse er beregnet til indendørs brug og må ikke installeres i badeværelser, soveværelser eller uopvarmede rum.

Fritstående biopejse

Kræver en fritstående biopejs skorsten eller aftræk?

Nej. RAIS fritstående biopejse kræver hverken skorsten eller aftræk, hvilket gør dem enkle at placere og integrere i eksisterende rum.

Kan jeg flytte min biopejs?

Ja, men kun når den er slukket og helt afkølet. RAIS anbefaler aldrig at flytte pejsen under drift eller mens den stadig er varm. Det anbefales desuden ikke at flytte pejsen med fyldt tank.

Hvor skal den placeres?

Pejsen skal stå på et stabilt og plant underlag og placeres med de nødvendige sikkerhedsafstande til møbler og brændbare materialer.

Kræver den strøm?

Ja. Alle fritstående biopejse fra RAIS er udstyret med et integreret automatisk brændersystem, som kræver strømtilslutning for at sikre en kontrolleret og sikker drift.

Kan jeg bruge den flere steder i hjemmet?

Ja, så længe installationskrav, ventilation og sikkerhedsafstande overholdes.

Indbyggede biopejse

Kan jeg indbygge en biopejs fra RAIS i en væg?

Ja. RAIS biopejse kan integreres i indbyggede løsninger, men installationen skal planlægges korrekt.

Kræver det professionel installation?
RAIS anbefaler, at indbyggede biopejse installeres af fagpersoner for at sikre korrekt integration og overholdelse af gældende krav.
Hvad skal jeg være opmærksom på ved indbygning?

Det er vigtigt at tage højde for ventilation, sikkerhedsafstande, materialevalg og klargøring til strøm.

Hvilke materialer må bruges omkring pejsen?
Materialer omkring pejsen skal være ikke-brændbare eller opfylde de nødvendige krav til isolering og sikkerhedsafstande. Området omkring pejsen skal altid holdes fri for brandbare materialer, og installationen skal udføres i overensstemmelse med de angivne minimumsafstande. For specifikke krav til materialer og opbygning henvises der til installationsmanualen.

Webbureau ITTP