&noscript=1 />

On Fire for Tomorrow

Som en af de førende producenter af produkter til både brænde, gas og bioethanol vurderer vi nøje, hvordan vi udvikler, producerer og bringer vores produkter ud til vores kunder på en ansvarlig måde.

Miljø og klima

Vi stræber efter at minimere miljøpåvirkningen ved at udvikle energieffektive brændeovne, gaspejse og biopejse, der produceres CO2-neutralt.

Mennesker og fællesskaber

Vi skaber et sundt, inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø, støtter samfund og organisationer samt udvikler produkter med løsninger, der understøtter sikker og korrekt brug af vores produkter for at reducere miljøpåvirkninger.

Ansvar og integritet

Vi sikrer ansvarlige forretningsgange, etiske politikker og åben rapportering om vores bæredygtighedsindsats.

Flammer med omtanke

Hos RAIS betragter vi bæredygtighed som en løbende proces, der gennemsyrer hele virksomheden – lige fra arbejdspladsen til produktudvikling, indkøb af materialer, drift af virksomheden og fremtidige investeringer.

Vi fokuserer på at udvikle og producere ansvarlige produkter, der skaber en bæredygtig fremtid for nuværende og kommende generationer.

Vi udvikler os hver dag for en mere bæredygtig fremtid – vi er On Fire for Tomorrow.

En brændeovn, gaspejs og biopejs med gode intentioner

– er designet og udviklet med bæredygtige overvejelser

Gennem vores produktudvikling er det vores ambition, at bæredygtighed bliver en integreret del af designfasen, hvor vi tager stilling til og vurderer vores valg og fravalg.

Vi arbejder allerede med konstruktionsoptimeringer og har ambitioner om at udvikle løsninger, der understøtter sikker og korrekt brug af vores produkter for at reducere miljøpåvirkninger.

– er fremstillet af velovervejede materialer

Valget af materialer er afgørende for vores produkters miljøpåvirkning. Vi fokuserer på ansvarligt råvareindkøb og arbejder bl.a. aktivt med at teste brugen af fossilfrit stål.

Lykkes det os at bruge fossilfrit stål betyder det, at vores produkters samlede CO2-aftryk vil blive markant reduceret.

Det giver dig som kunde et mere bæredygtigt valg uden at gå på kompromis med kvalitet og design.

– er baseret på minimalt ressourcespild og genbrugsemballage

Vi er passionerede omkring dansk design. Vi sætter en ære i at skabe produkter, der er eksklusive, innovative og tidsløse. Vi er vilde med at arbejde med kvalitetsmaterialer, der holder. Men vi er ikke vilde med det spild, der følger med.

Vi arbejder derfor aktivt med genbrug, genanskaffelse og korrekt bortskaffelse af materialer. Det samme gælder vores emballage, hvor vi prioriterer genanvendelige og bæredygtige løsninger.

– bruger vedvarende energi

Efteråret 2024 var et vendepunkt i vores grønne omstillingsrejse, hvor vi tog aktiv del i etableringen af grøn energi i Danmark.

I september 2024 indgik vi en el købsaftale baseret på vedvarende energi, hvorfor vi yder økonomisk støtte til den grønne omstilling og bidrager til at fremme vedvarende energi.

Vores fremtidige virksomhed

Klimaneutral produktion

Vi har ambitioner om at være en klimaneutral arbejdsplads i 2050. Det betyder, at vores fremtidige produkter skal produceres i en klimaneutral produktion, så du kan vælge RAIS med omtanke for miljøet.

Forskellige hænder – fælles håndværk

Vi værdsætter forskellighed og tror på, at netop vores forskellige perspektiver, erfaringer og hænder ikke kun løfter håndværket, men også vil drive innovation og styrke vores fællesskab i fremtiden.

Ansvarlige samarbejdspartnere

Vi arbejder tæt sammen med vores leverandører og forhandlere for at sikre ansvarlige forhold – og har ambitioner om, at samtlige partnere forpligter sig til vores værdier ved at underskrive vores Code of Conduct.

– understøtter korrekt og sikker brug uden at gå på kompromis med designet

Vi udvikler og designer produkter til den kræsne kunde – til dig, der ikke ønsker at gå på kompromis med designet. 

Vores ambition er at skabe luksuriøse produkter med teknologiske løsninger, der understøtter korrekt og sikker brug for at reducere miljøpåvirkningen. Vi arbejder konstant på at forbedre vores produkter, så de forbliver tidssvarende og relevante – uden at gå på kompromis med kvalitet og design.

– fremmer en mangfoldig og inkluderende arbejdsstyrke

Vi arbejder målrettet på at skabe en arbejdsplads, hvor mangfoldighed og inklusion er i centrum og alle unikke styrker kommer til deres ret. Vores ambition er at opbygge et miljø, der kendetegnes af tæt samarbejde, høj fleksibilitet og vedvarende muligheder for personlig og faglig udvikling.

Vi har mål for både medarbejderdiversitet og -tilfredshed og investerer kontinuerligt i initiativer, der gør vores arbejdsplads endnu mere inspirerende og udviklende for alle.

– værner om sikkerhed og ergonomi på arbejdspladsen

Vi producerer din drømmebrændeovn, gaspejs eller biopejs med omhu for både detaljer og håndværk – men vi går endnu længere. For os er kvalitet ikke alene et spørgsmål om det æstetiske og funktionelle produkt, men også om at skabe en tryg og sikker arbejdsplads.

Vi værner om vores medarbejderes sikkerhed og ergonomi og investerer løbende i løsninger, der forbedrer arbejdsmiljøet. Vi lytter til vores teams og sikrer, at deres input og viden er med til at forme vores arbejdsprocesser. Derfor er vores tilgang til håndværk både en garanti for et førsteklasses produkt og en forpligtelse til en sikker og sund arbejdsplads.

“Som producent har vi et ansvar for at integrere bæredygtighed og finde tiltag, der reducerer vores miljøpåvirkning og fremmer en mere ansvarlig virksomhed.“

Henrik Nørgaard, CEO, RAIS A/S

Et endnu tættere kig på vores fremskridt

Læs mere om vores seneste initiativer i vores ESG-rapport.

Webbureau ITTP