&noscript=1 />

FAQ: Alt du skal vide om gaspejse

Du er måske lidt i tvivl om, hvordan en gaspejs helt præcist virker, hvordan den tilsluttes eller noget helt tredje. Vi har samlet de oftest stillede spørgsmål om gaspejse i denne FAQ. Finder du ikke svar på dit spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte RAIS Kundeservice.

Hvordan fungerer en gaspejs fra RAIS?

En gaspejs fra RAIS tilsluttes enten flaskegas, naturgas eller statsgas/bygas. Forbrændingen sker i et fuldstændigt lukket system. Dette ved hjælp af et såkaldt koncentrisk aftræk, der er et dobbelt rør, hvor ét rør tager luft ind udefra, og et andet rør sender røggasserne ud. På denne måde påvirkes indeklimaet ikke, og der er derfor ingen krav til mængden af luft i rummet eller til trækket i skorstenen. Gaspejsen betjenes med den medfølgende fjernbetjening eller en app.

Hvilke modeller findes der?

Hos RAIS har vi to slags gaspejse, nemlig de fritstående og de indbyggede gaspejse. De fritstående gaspejse kan customizes lige som vores traditionelle brændeovne. De indbyggede gaspejse fås i et utal af forskellige modeller og størrelser, så du finder let én, der passer ind i netop dit hjem.

Hvordan laves aftrækket til gaspejsen?

En gaspejs kræver ikke en skorsten som en traditionel brændeovn – den har blot brug for et aftræksrør, der let installeres i stort set alle rum.

Kan jeg få en gaspejs uden aftræk?

Nej, det kan du ikke. Gaspejsen kræver som minimum et aftræksrør, der sikrer en optimal forbrænding og et smukt flammebillede.

Hvordan tilsluttes/monteres gaspejsen?

De indbyggede gaspejse kan etableres ved hjælp af brandhæmmende plader, som kan bygges op stort set, som du ønsker det. Du må ikke selv tilslutte gaspejsen, dette skal gøres af en autoriseret gas- og VVS-installatør. Du kan læse mere om installation af gaspejs lige her.

Hvilke regler er der for installation af en gaspejs?

Regler for opstilling og tilslutning af gaspejs kan variere nationalt og lokalt. Undersøg altid national lovgivning, før du anskaffer dig en gaspejs.

Hvad er forskellen på bygas, flaskegas og naturgas?

Bygas (eller statsgas) er en blanding af metangas og atmosfærisk luft. Bygas leveres til forbrugerne i en by ved hjælp af rørsystemer.

Flaskegas (LPG) er en blanding af propan- og butangas. Flaskegas er som du kender det fra din havegrill, som du selv kan skifte, når flasken er tom.

Naturgas (LNG) består overvejende af metangas. Naturgas er lettere end luft og betragtes som CO2-neutralt. Naturgas leveres gennem rørsystemer ned gennem landet.

Giver en gaspejs varme?

Ja, det gør den. Gaspejsen kan i nogle tilfælde give mere varme end en traditionel brændeovn. Du kan desuden hurtigt og nemt regulere varmen med fjernbetjeningen eller en app.

Påvirker gaspejsen indeklimaet? Lugter den?

Nej, en gaspejs fra RAIS har et fuldstændigt lukket forbrændingssystem, som på ingen måde påvirker indeklimaet eller lugter.

Hvor stort er gasforbruget med en gaspejs?

Det er svært at sige noget generelt om forbruget af gas, da det afhænger meget af model samt indstilling af flammehøjde m.m. En tommelfingerregel er dog, at en gaspejs på en 11 kg gasflaske ved et forbrug på 6 kWh vil kunne brænde i 25,5 time. Ved brug som ikke-primær varmekilde vil man ca. have et forbrug på 3 kWh. Brænder pejsen i ca. 4 timer om dagen vil en 11 kg flaske holde i 12-13 dage.

Forurener en gaspejs?

Gas er en meget miljøvenlig energikilde. Ved forbrænding af gas afgives der kun vand og CO2. Det betyder mindre indvirkning på miljøet end ved et tilsvarende forbrug af energi frembragt ved brug af el. CO2 øges i luften ved brug af fossile gastyper, hvorimod biogas betragtes som CO2-neutralt. Det vil sige: jo mere biogas, jo bedre for miljøet. Alle gaspejse fra RAIS er godkendt til biogas.

Webbureau ITTP