Jeg har mødt en mand, som ved, hvad kvalitet er. Og så gør det ikke noget, at det er småt - bare det er godt!
Udefra er det blot et mindre træhus med eternittag og græs på taget. Men kom så med indenfor…
Her huserer Bent Hjorth Petersen på tredje år. Stedet er Skagen på Danmarkskortet og nærmere bestemt Kandestederne lidt syd for den kendte badeby. Udsigten er Kandestederne Strand - og så bliver den ikke meget bedre.
Her midt i den fine, rustikke indretning sælger Bent is og pizzaer, som folk gerne kører langt efter. Og er man heldig, kan man booke langbordet til om aftenen, og så bliver der disket op med havets godter og en absolut professionel servering. Det er ikke for ingenting, at Bent har en baggrund fra hotelverdenen.
Sagen er den, at Bent i Isbunkeren ønsker sig en brændeovn. Og så valgte vi at møde Bent med lidt personlig særbehandling - mod at dele disse inspirerende billeder med jer.
Hvilken skulle han nu vælge? Resultatet blev den lille, effektive Q-Tee, som kan give god varme på kolde dage – vinden kommer de fleste døgn direkte ind ad samme rute som udsigten - bare modsat!
Og da der er god grund til at spare på pladsen, ja så bliver det den væghængte model.
Bent har også udvalgt en enkelt kunsthåndværker, hvis tasker og sjaler han udstiller.
Det er Trine Olesen, som står bag brandet Equi Tailor. Lutter lækre unika-arbejder. Og så har Trine i øvrigt også bidraget med design og produktion af puder, hynder, stolesæder og bænke.
Kvalitet tæller.
Webbureau ITTP