Design selv...
Endelig forår

31.03.17

31.03.17

Endelig forår

Inspiration til dit uderum

Dagene er blevet lysere. Længere. Energien vender tilbage. Fuglene kvidrer. Jubii, det er forår! Er du også på vej ud af dit vinterhi – og har du ligesom mig lyst til at komme ud i den friske luft, ud under den blå himmel, og tage fat i haven og på terrassen? Så er du nødt til at læse videre her.

Hos RAIS har vi en unik outdoor kollektion med udendørs pejse, grill, ildsteder og fakler – alt sammen noget der bidrager til et hyggeligt uderum. Drømmer du om at sidde rundt om bålet med venner og familie en lun sommeraften? Så får du her masser af inspiration og ideer til, hvordan du kan skabe de hyggeligste rammer for forårets og sommerens udeliv.

Alle vores outdoor produkter er selvfølgelig af høj håndværksmæssig kvalitet. Og når jeg siger håndværk, så mener jeg faktisk håndværk. Alt bliver lavet manuelt - fra stålpladerne kommer ind på værkstedet og til produktet står færdigt. Vi skærer pladerne, bukker dem i facon, svejser, polerer og samler de enkelte dele for derefter til sidst at sætte de færdige produkter udenfor i vind og vejr.

lanterner 17 45a
RAIS RA mindre

RAIS ligger med skøn udsigt til havet, og den salte havluft er med til at give produkterne den fine rustne patina. For at skabe et endnu smukkere resultat bliver hvert eneste produkt også vandet med saltvand i ugevis - flere gange dagligt. Det er en lang proces for at give det helt rette rustne look – men det er det værd. Hvert emne bliver nemlig unikt og får sit helt eget udtryk og nuance.

Kan du høre det? Terrassen kalder! God fornøjelse derude. Jeg har kløvet brændet og støvet havestolen af!


Grilltid er hyggetid og havetid… og måske tid til havtaske?
Nu fik vi så lige en international designpris… :)
Hvor modig er du?
Fisk og brændeovne

Follow this blog